Den form for konfliktløsning jeg arbejder med, tager udgangspunkt i en accept af, at der altid vil opstå konflikter i og mellem mennesker, der har en relation – altså noget de er sammen om, hvad enten det er hverdagslivet i familien, kollegerne på arbejdspladsen, naboerne og skellet eller befolkninger, der deler et landområde og dets ressourcer. Fokus for denne form for konfliktløsning er fredelig sameksistens og en viden om, at der altid kan findes løsninger, der gavner alle parter og relationen – hvis viljen er til stede.
Udgangspunktet for denne måde at forstå og håndtere konflikter på, er, at enhver konflikt dels handler om selve det, man er uenige om (sagen), dels handler om de spændinger, der opstår indeni og mellem mennesker i konflikt (relationen). Det hænger sådan sammen, at hvis relationen og spændingerne håndteres konstruktivt, løser sagen sig ofte meget let.
Omvendt går det let i skuddermudder, hvis der midt i spændingsfeltet udelukkende fokuseres på at få løst sagen.
Konstruktiv konfliktløsning handler om at varetage dybe fællesmenneskelige behov som fx anerkendelse.
Ligesom NLP er den konfliktløsningsmodel jeg bruger, en måde at kommunikere på. Det er et sæt dialogiske redskaber, der baserer sig på en inkluderende tilgang til andre mennesker.
Det er ikke en pladderromantisk forestilling om evig harmoni. Det er en måde at være tydelig på i forhold til, hvor man selv står og samtidig kunne rumme at have en undersøgende tilgang til, hvor den eller de andre står. Dermed bliver man i stand til at rykke sig, ikke kun for at indgå kompromis, men for at se helt nye muligheder åbne sig.
Jeg bruger dette konfliktløsningsparadigme til at se på relationer, hvis det giver mening. Både de relationer som bare kører og de relationer og situationer, der skaber spændinger.
Vi analyserer og bliver sammen klogere på relationerne med henblik på nye indsigter, som kan medvirke til at skabe en ønsket forandring.